Noget om tøj

What I'd wear

Jeg aner ikke det store om mode, og det er heller ikke noget jeg går særlig meget op i. Dyre mærkevare, virker ofte latterlige for mig og jeg kan slet ikke se mig selv betale flere tusinde kroner for noget så enkelt som en tshirt eller et par horrible badesandaler i guld.  Jeg synes faktisk at det er fuldstændig absurd.
Dog går jeg op i tøj og at se pæn ud (ikke sagt at jeg ikke ofte tøffer ned i netto i sweatpants, uden makeup og med uredt hår) og jeg elsker at shoppe, og hvis jeg ikke var forfærdelig fattig for tiden ville jeg sikkert gå lidt amok.
Overstående collage er et glimrende eksempel på en stilart som jeg finder ganske fin. Jeg er ikke særlig glad for farver, i hvert fald ikke til mig selv. Jeg holder af at holde tingene simpelt og helt enkelt, med få farver, men gerne forskellige materialer.
Når jeg engang begynder at tjene nogle ordentlig penge igen, skal der helt klart shoppes en masse, for selvom at jeg har massere af tøj, så føler jeg at jeg har absolut ingenting, i hvert fald ikke noget jeg bryder mig om.

Baby bears

tumblr_m0mqfmEDMc1r8vo7wo1_1280

Bjørnen sover,
Bjørnen sover,
I sit lune bo..

Med denne skønsang eller andre fantastiske børnesange bliver jeg ofte vækket. Jeg er nemlig så fucking heldig, at jeg bor oven på en vuggestue! Det er rent ud sagt, lidt af en plage. Børnene (og de voksne) larmer helt latterligt meget, de spiller på trommer, synger, leger og skriger! Vores soveværelse ligger ud til en gård, som vuggestuen også har et lille indhug i, det betyder at vi næsten aldrig har åben vindue, da ungerne skriger og hyler og pædagogerne råber og skriger.
Det kan gøre helt ondt indeni at blive vækket af barnegråd, ikke fordi at jeg har ondt af ungen, men fordi at jeg mere end noget andet hader at blive vækket.
Jeg beder til at den bliver lukket eller flyttet, måske kunne man lave en underskriftindsamling og få dem smidt af helvede til?

Ti små ting

tumblr_ndrad4sJkZ1qaobbko1_500

Jeg kan ikke lide glasur. Da jeg var lille sagde jeg altid hej til gamle mennesker. Jeg er utrolig dårlig til at forklare et handlingsforløb. Jeg vil gerne lære at løbe. Jeg vil meget gerne på roadtrip i USA. Jeg kan ikke lide syltetøj. Jeg har set alle afsnit af Little House On The Prairie og Dr. Quinn, Medicin Woman (Lille Doktor På Prærien). Jeg boede i New York, da jeg var et lillebitte barn. Jeg absolut elsker Kinder-chokolade og belgisk chokolade. Jeg har arbejdet på McDonald’s. 

Bedtime stories

Blog

Jeg har af alle dage elsket alt som er makabert, uhyggeligt og anderledes. Jeg elsker gode gyserfilm, men det er nu enormt sjældent at jeg finder en god en, som regel hvis de virker gode, så fucker den op i slutningen og bliver til det rene lort. 
Gyserbøger er ikke rigtig noget jeg har gjort mig i, bortset fra et par Stephen King bøger, som jeg ikke var synderligt begejstret for, også alle Gåsehudsbøgerne da jeg var barn (som jeg absolut elskede). 
Jeg faldt dog i dag over denne artikel med titlen 50 of the Scariest Short Stories of All Time, som indeholder korte uhyggelige historier, lige til at give sig i kast med. Der er fx historier skrevet af Neil Gaiman, Charles Dickens og Franz Kafka.
En god lille overspringshandling eller (u)hyggelig lille stund med en kop te.