At skabe mening

Jeg er en snotforvirret pige. Jeg er 21 år og lider af en voldsom identitetskrise.
Da jeg var barn havde jeg store planer om at jeg gerne ville være læge eller journalist, jeg ville gerne arbejde for Læger Uden Grænser eller skrive artikler om ulandene. Jeg ved dog nu at jeg aldrig vil blive læge, da jeg på ingen måde har de faglige evner til det. Journalist kan jeg vel stadig nå, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an, eller hvad jeg egentlig vil skrive om og det er heller ikke et kæmpe stort ønske for mig mere.
Problemet er at jeg ikke har et stort ønske mere, jeg ved ikke hvad jeg vil. Jeg brænder ikke for noget, jeg har ikke en kæmpe passion for noget. Jeg ved at jeg gerne vil rejse, jeg vil gerne opleve hele verden og bosætte mig i andre lande, måske er det at rejse egentlig min passion, jeg elsker det, mere end så meget andet.
Jeg vil gerne have et job som også er en livsstil, som fx at kunne leve af at være forfatter eller kunstner. Jeg vil gerne have en masse oplevelser, møde mennesker fra hele verden, lære sprog og gøre en forskel.

“I can never read all the books I want; I can never be all the people I want and live all the lives I want. I can never train myself in all the skills I want. And why do I want? I want to live and feel all the shades, tones and variations of mental and physical experience possible in life. And I am horribly limited.”

Jeg føler at dette lille stykke tekst, som er skrevet af Sylvia Plath, ligeså godt kunne være skrevet af mig. Jeg føler mig forfærdelige begrænset, for jeg har ingen ide om hvor jeg skal starte eller hvordan jeg skal gribe mit liv an. Jeg er frustreret.

“I wish I could write. I get these ideas but I never seem to be able to put them in words.”