To travel is to live

I sommers rejste min kæreste og jeg rundt i Kina. Det var en fantastisk oplevelse, så mange pudsige øjeblikke og finurlige hændelser. Kina er fantastisk smuk, og har en helt utrolig diversitet i natur og kultur. Vi kom igennem Beijing, Xian, Guilin og Yangshou, Shanghai og Hong Kong, vi tilbragte uendelige timer i fly, busser og toge og hver gang vi ankom til en ny destination, var det næsten som at komme til et helt nyt lille land.
Det er helt sørgmodigt at sidde og kigge de flere hundrede billeder igennem, og vide at der ikke er planlagt en rejse i den nærmere fremtid. De seneste par år har vi været ude at rejse to gange om året, vi har blandt andet været i Tunesien, London, New York, Budapest, Athen alle på nær Athen har været fantastiske rejser, Athen var vi meget skuffede over og tiden gik ulideligt langsomt. Budapest var den bedste overraskelse, da vi ingen forventninger havde til byen og det så viste sig at være en fantastisk by, der ville jeg ikke have noget imod at komme tilbage til.
New York er dog mit lille hjertebarn, jeg elsker elsker den by og kunne tage dertil når som helst, jeg boede der som lille bitte barn og ved ikke om det er derfor at jeg føler at jeg har et specielt tilhørsforhold til byen? Det er dog ved at være nogle år siden at jeg var der sidst og jeg savner sgu lidt byen.

Jeg håber dog vanvittigt meget at vi kommer ud at rejse i år, der er så forbandet mange steder jeg gerne vil hen; især ville jeg gerne backpacke meget mere, gerne i sydøst asien eller Mellem – Sydamerika eller en lang roadtrip tur til USA.
Årh, jeg vil egentlig bare gerne hele verden rundt.

“Now more than ever do I realize that I will never be content with a sedentary life, that I will always be haunted by thoughts of a sun-drenched elsewhere.”